Senior Legal Counsel - International Retail & Franchise
Aarhus C, DK, 8000
Er du en erfaren erhvervsjurist eller advokat med stærke forhandlingsevner og interesse for international retail?
Vi søger en Senior Legal Counsel – International Retail & Franchise, som får en central rolle i vores fortsatte internationale vækst. Stillingen får særligt fokus på internationale erhvervslejemål, forhandlinger med udlejere og samarbejdspartnere samt franchise- og partneraftaler.
Du bliver en tæt juridisk sparringspartner for vores Retail- og Real Estate-organisation og kommer tæt på de kommercielle beslutninger i forbindelse med nye butikker, eksisterende lejemål og udviklingen af vores internationale partnerstruktur.
Dine primære ansvarsområder:
Internationale lejemål og Retail
En væsentlig del af rollen bliver at understøtte vores internationale Retail-organisation og fortsatte ekspansion.
Du vil blandt andet:
- Have ansvaret for udarbejdelse, gennemgang og forhandling af internationale erhvervslejekontrakter for vores butikker, herunder koordinering med lokale eksterne advokater, hvor det er relevant.
- Deltage aktivt i forhandlinger med udlejere, shoppingcentre, ejendomsudviklere og deres juridiske rådgivere.
- Rådgive Retail og Real Estate om juridiske og kommercielle forhold i forbindelse med nye lokationer, genforhandlinger, forlængelser, opsigelser og overdragelser.
- Identificere væsentlige juridiske risici og samtidig bidrage til at finde pragmatiske og kommercielt bæredygtige løsninger.
- Samarbejde med lokale eksterne advokater på tværs af vores internationale markeder.
Franchise, partnerskaber og kommercielle aftaler
Du får samtidig en vigtig rolle i arbejdet med vores internationale franchise- og partnerstruktur.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Ansvar for udarbejdelse, vedligeholdelse og forhandling af franchiseaftaler, herunder at sikre den juridiske proces fra de kommercielle vilkår er aftalt, til aftalen er klar til underskrift.
- Juridisk rådgivning ved ændringer i eksisterende partnerskaber og franchisevilkår.
- Håndtering af overdragelser, exits og ændringer i ejer- og partnerstrukturer.
- Juridisk bistand i forbindelse med strategiske partnerskaber og joint ventures, hvor relevant.
Juridisk sparring
Du bliver en tæt juridisk sparringspartner for organisationen med særligt fokus på Retail.
Det betyder blandt andet, at du:
- Sparrer med ledelsen og relevante funktioner om juridiske og kommercielle problemstillinger.
- Har ansvar for eller bidrager til udarbejdelse og forhandling af øvrige kommercielle aftaler på tværs af organisationen med særligt fokus på Retail.
- Omsætter komplekse juridiske problemstillinger til klare, pragmatiske og operationelle anbefalinger.
- Koordinerer med eksterne advokater på tværs af lande og sikrer den rette balance mellem intern og ekstern juridisk rådgivning.
- Bidrager til udvalgte selskabsretlige og øvrige kommercielle juridiske problemstillinger, når der er behov for det.
- Samarbejder med Finance om økonomiske opgørelser og afklaringer i forbindelse med overdragelser og exits, herunder eksempelvis lager- og værdiberegninger.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er cand.jur. eller har en tilsvarende juridisk uddannelse. Advokatbeskikkelse er en fordel, men ikke et krav.
- Har solid erfaring fra en større international virksomhed, en Retail-organisation og/eller et advokatkontor.
- Har betydelig erfaring med erhvervslejeret og kontraktforhandling, meget gerne på tværs af flere europæiske markeder.
- Har erfaring med franchiseaftaler, partneraftaler eller tilsvarende internationale kommercielle aftaler.
- Er en stærk og erfaren forhandler, som er komfortabel med selv at sidde ved forhandlingsbordet.
- Har stærk kommerciel og økonomisk forståelse og kan se forretningen og mulighederne bag kontrakten, samtidig med at du sikrer virksomhedens juridiske interesser.
- Arbejder pragmatisk og løsningsorienteret og kan skelne mellem de juridiske forhold, der er afgørende, og dem hvor en praktisk løsning er den rigtige vej.
- Trives med selvstændigt ansvar og med at arbejde med mange internationale interessenter.
- Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
Den profil, vi leder efter
For os er det vigtigt, at du ikke alene er en dygtig jurist.
Du skal have lyst til at være tæt på forretningen og forstå, hvad der skal til for at drive og udvikle en international Retail-organisation. Du motiveres af at være involveret tidligt i de kommercielle processer og ikke først, når kontrakten skal underskrives.
Du trives med forhandling, har stærk kommerciel forståelse og formår at skabe gode og tillidsfulde relationer både internt og eksternt.
Samtidig kan du navigere i forskellige juridiske systemer og kulturer og ved, hvornår en problemstilling kan håndteres internt, og hvornår der er behov for lokal specialistviden.
Om Søstrene Grene
Søstrene Grene er en familieejet, dansk virksomhed, hvor søstrene Anna og Clara udgør hjertet af vores fortælling og brand. Anna er den kreative æstetiker, mens Clara er struktureret og ansvarlig. Sammen inspirerer de alle, der ønsker at skabe smukke og hyggelige øjeblikke i hverdagen. Siden 1973 har vi tilbudt et bredt udvalg af produkter, lige fra boligtilbehør til hobbyartikler. Vores sortiment er skabt med omtanke og en kærlighed til kvalitet, bæredygtighed og kreativitet, og vi lader os konstant inspirere af nye idéer og trends. I dag kan du besøge Anna & Claras vidunderlige univers i mere end 400 butikker på tværs af 19 lande, og vi udforsker løbende nye muligheder, så endnu flere mennesker kan opleve den særlige stemning, der kendetegner Anna & Claras verden.
Vores søsterånd
Hos Søstrene Grene stræber vi efter at røre folks hjerter gennem et unikt univers, der omfavner mangfoldighed og inklusion, og som skaber et imødekommende fællesskab for alle uanset køn, etnicitet, religion, handicap eller baggrund.
Vi har en arbejdsplads, hvor alle bliver kaldt "Søster" uanset køn. Vi deler glæder, støtter hinanden og skaber et miljø, hvor man kan være sig selv. Dét kalder vi søsterånd, og vi glæder os til at byde nye søstre velkommen.
Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Primært på vores hovedkontor på Åboulevarden 21.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.
Rejseaktivitet: Der må forventes rejseaktivitet i stillingen, afhængigt af omfanget af opgaver og projekter.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vickie Jensen på vickie.jensen@sostrenegrene.com