Warehouse Coordinator

Location: 

Brabrand, DK, 8220

Category:  Warehouse Retail
Job Type:  Warehouse

Søstrene Grene stræber vi i fællesskab efter at røre menneskers hjerter gennem et vidunderligt univers, som verden aldrig har set mage.

Vi løfter i flok, og du kan altid regne med et skulderklap eller en hjælpende hånd fra dine nye Søstre. Ja, i Søstrene Grene kalder vi hinanden ”Søstre”. Uanset køn, uanset stilling.
Vi støtter hinanden, vi gør hinanden stærkere, og vi griner sammen. Gerne ofte. Vi kalder det Søsterånd.

 

Coordinator til aftenholdet til vores lager i Brabrand

Har du lyst til at blive en del af et velfungerende team, som sammen med resten af lageret er med til at sikre at hele værdikæden fungerer og i sidste ende skaber vidunderlige oplevelser for vores kunder? Trives du med at tage ansvar og samtidig være med til at løfte de fælles opgaver? Har du lyst til at blive en del af en fantastisk arbejdsplads, så er muligheden der nu.

 

Bliv en del af Warehouse-teamets aftenhold

Som Coordinator for aftenholdet vil du indgå i et velfungerende og effektivt team, der i tæt samarbejde er med til at sikrer rettidige leveringer til vores ca. 300 butikker i Europa. Samarbejde er en forudsætning for, at vi i Warehouse-teamet kan yde den bedste service for vores butikker. Derfor lægger vi vægt på, du er en holdspiller, som med godt humør og en positiv indstilling bidrager til et godt arbejdsmiljø.   

 

Sammenhold og viljen til at lykkes

Som person er du empatisk, handlekraftig, ærlig, tillidsfuld, struktureret og vægter det at være en god kollega højt. Du er vant til at samarbejde og drives af viljen til at lykkes. 

 

Derudover ser vi gerne, at du:

 

  • Har erfaring med lagerdrift, og eller klar til at træde ind i en rolle hvor du løfter mere ansvar
  • Har det godt med at tage beslutninger og koordinere opgaver for dine kolleger
  • Er kvalitetsbevidst og serviceminded, og går op i at aflevere et ordentligt stykke arbejde
  • Har det godt med at løfte mere ansvar i perioder hvor Team Lead er på ferie eller på anden måde fraværende
  • Trives med at nå definerede mål, og spille andre gode
  • Kan tale og forstå dansk og engelsk

 

Arbejdsopgaver

Du vil arbejde tæt sammen med Team Lead og Assist for aftenholdet, hvor I sammen vil være en drivkraft for teamet. Du bliver en vigtig sparringspartner for Team Lead. Dine opgaver vil omfatte koordinering af teamet samt praktisk udførelse af opgaverne. Du får en central rolle som tovholder og sikrer, at aktuelle opgaver bliver løst rettidigt. Du har en naturlig drivkraft og en lyst til at lede ved at gå foran som det gode eksempel. Du trives med alle typer af praktiske opgaver, samtidig har du forståelse for at koordinere og planlægge.

 

Praktiske oplysninger

Jobtype: Fuldtid

Arbejdstid: Kl. 13.30-23.15, mandag til torsdag

Arbejdssted: Logistikparken 2, 8220 Brabrand (Årslev)

Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansøgningsfrist: Løbende

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Rubach Rasmussen, Team Lead Aften på telefon: +45 21 94 42 81.

 

Ansøgning

Lyder overstående som noget for dig? Så upload din ansøgning med tilhørende CV via vores hjemmeside. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og forbeholder os retten til at lukke opslaget når vi har fundet den rette kollega.