Quality Control Manager

Location: 

Brabrand, DK, 8220

Category:  Quality Control
Job Type:  Warehouse

Ønsker du at arbejde med processer omkring etablering og optimering af kvalitetskontrol? Har du forståelse for økosystemet mellem produktion, leverandører, indkøb og kvalitetskontrol? Og vil du sætte en ære i at sikre kvaliteten af Søstrene Grenes produkter, så er du lige præcis den person, vi søger.

 

En spændende mulighed

Du kommer til at spille en helt central rolle i procesudviklingen og strømligningen af Søstrene Grenes kvalitetskontrol og får et tæt samarbejde med afdelingens product compliance team, indkøbsafdelingen, vores kontor i Shanghai og eksterne inspektionsbureauer. Sammen med dit team skal du sikre, at processerne omkring kvalitetskontrol i hele værdikæden er optimeret og bliver udført. Du vil blive godt understøttet af HQ’s lokale Product Compliance team.
Med reference til vores Head of Sustainability får du muligheden for at blive ansvarlig for den daglige drift og ledelse af det eksisterende, velfungerende og fagligt kompetente kvalitetskontrol team på 3 søstre (det kalder vi hinanden uanset køn) i Årslev, samt det kommende kvalitetetskontrol team, som vil blive etableret i vores nye logistikcenter i Holland.

 

Opgaver og ansvarsområder, som du vil være ansvarlig for:

  • Alle overordnede QC- processer. Herunder procesetablering, optimering og videreudvikling af nye og nuværende processer. F.eks.
    • Oprettelse af QC-enhed i Holland og dermed koordinering og etablering af nye processer med den eksisterende QC-enhed i Årslev.
    • Igangsættelse/bestilling og vurdering af QC- inspektioner hos leverandøren.
    • Etablering af løbende læring og feedback i forbindelse med kvalitetskontroller
    • Skabe sammenhæng mellem ekstern kvalitetskontrol hos leverandøren og QC- enheden ved varemodtagelse.
  • Indgå i den daglige drift og ledelse af QC-enheden i Årslev og Holland.
  • Koordinering af QC mellem Søstrene Grene HQ, kontoret i Shanghai og inspektionsbureauer.

Din stilling vil være et naturligt bindeled mellem mange mennesker, så for at du trives godt i rollen skal samarbejde og kommunikation mellem mange stakeholders, falde dig naturligt.  
Et af de afgørende mål for din succes vil være, at du lykkes med at løfte vores kvalitetskultur og værdien af samme til et endnu højere niveau i organisationen.

 

Om dig
Der kan være mange veje ind i stillingen, men vi forestiller os, at du har en baggrund inden for sourcing, kvalitetskontrol, indkøb eller som modelkonstruktør og gerne har ledererfaring på teamlederniveau, da du vil få personaleansvar i Årslev og Holland.

Vi vægter højt, at du har en gennemgående god forståelse for produktion og leverandører fordi du har/ har haft din vante gang på fabrikkerne og forstår arbejdsgangene og processerne, når man samarbejder med Asien. 

Vi lægger også vægt på, at du har kendskab til at kunne bygge processer op fra bunden – gerne på andre markeder.

Du er en inspirerende leder, der har ambitioner for dit team og for dig selv. Du sætter mål og retning gennem en analytisk, ansvarsbevidst og tillidsfuld tilgang og tilsat dine stærke interne og eksterne kommunikationsevner får du dem formidlet til alle relevante stakeholders. Samtidig formår du at holde det store overblik for både teamet og dig selv på tværs af landegrænser.


Vi arbejder i mange systemer, så generelt gode IT-kundskaber er en fordel.  Og så har du et højt professionelt engelskniveau både skriftligt og mundtligt.

 

Søstrene Grenes ånd
I Søstrene Grene stræber vi efter at røre menneskers hjerte gennem et vidunderligt univers, som giver et pusterum fra dagligdagen.

Vores Søsterånd, er sammen med vores værdier, definitionen på vores kultur. Du vil opleve, at vi værdsætter Søster-dyder som respekt, tillid og ærlighed og at vi ønsker at behandle alle i overensstemmelse med dette. Vi løfter i flok og du kan altid regne med en hjælpende hånd fra dine nye Søstre.

 

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Opstart: Hurtigst muligt

Rejsedage: Der vil være rejsedage forbundet med stillingen til blandt andet Holland og Kina.

Vi er placeret i vores store, smukke Logistikcenter på adressen Logistikparken 2, Brabrand (Årslev), hvor vi har frokostordning i kantinen og en personaleforening, der vægtes højt. Kommer du med offentlig transport, så er du så heldig, at bussen har stoppested lige ude foran kontoret. Der vil også være dage på vores nye HQ på Åboulevarden i Aarhus C.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Liv Vestergaard, Head of Sustainability på mail: 
Liv.Vestergaard@sostrenegrene.com

Vi ser frem til at høre fra dig

Venligst upload din ansøgning med tilhørende CV. Vi afholder samtaler løbende, og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har den rette kandidat.