SAP SuccessFactors Consultant
Aarhus, DK, 8000
Kan din viden om SAP SuccessFactors hjælpe os til fortsat at strømline og automatisere vores HR-processer? Kan du sikre, at eksterne kandidater og alle vores interne Søstre (det kalder vi hinanden uanset køn) møder en funktionel og brugervenlig platform? Så er jobbet som vores nye SAP SuccessFactors-konsulent måske noget for dig.
I september gik Søstrene Grene live med SAP SuccessFactors. Til en nyoprettet stilling, leder vi derfor efter en erfaren konsulent, som kan understøtte vores processer ved at justere og videreudvikle i SuccessFactors samt give sparring til P&C og resten af organisationen i takt med at yderligere integrationer mellem SuccessFactors og 3. parts leverandører skal implementeres.
Vi har brug for dig, som sørger for:
- At skabe overblik sammen med interne stakeholders over forretningsbehov og krav og medvirke til at definerer og designe de rette modul- og applikationsløsninger i forbindelse med implementeringen.
- At tage lead på integrationer til S/4 Hana og 3. parts produkter såsom lønsystemer.
- At fungere som intern rådgiver for relevante stakeholders og teammedlemmer i fht. løsningsmuligheder og best practice.
- At indgå i dialog om konfigurationsmuligheder og justeringer med People & Culture og andre interessenter.
- At samarbejde med vores implementeringspartner for at sikre at løsningen fungerer optimalt.
- At træne og uddanne P&C teamet og interne IT backend team i korrekt brug af SAP moduler og applikationer.
- At indgå i test af implementeringer for at sikre, at de opfylder de definerede kvalitetsstandarder
- At holde sig opdateret med de nyeste opdateringer og forbedringer i SAP SuccessFactors og sikrer, at systemet er opdateret
- Udføre support og håndtere ændringsanmodninger
For at lykkes i stillingen, er det vigtigt, at du besidder en god forståelse for forretningsprocesser indenfor HR og ligeliges besidder gode kommunikationsevner for at kunne samarbejde effektivt med både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
Du er nysgerrig som person og det vil komme til udtryk ved, at du kontinuerligt er undersøgende på, hvordan og hvorfor vi arbejder som vi gør i Søstrene Grene og dermed kan agere som effektiv sparringspartner for særligt vores P&C team.
Vi er i den spændende fase lige efter ”go-live”, hvor vi stadig lærer og tilretter, så du skal kunne trives i rollen, hvor dine kollegaer er de faglige eksperter på vores procedurer og du er systemeksperten, der kan omsætte deres faglige viden til løbende optimering af systemet.
Derfor forestiller vi os, at du vil lykkes bedst, hvis du er en erfaren konsulent – enten fra et konsulenthus eller fra deltagelse i andre Greenfield implementeringer.
Bliv en del af vores IT-team
Du bliver en del af en IT-afdeling på 23 Søstre.
Teamets mål er at muliggøre en performancedrevet organisation med processer og systemer, der understøtter virksomhedens behov. Derfor er vi blandt andet i gang med at implementere SAP i hele organisationen.
Teamet spænder bredt i både alder og erfaring, men vi er fælles om ambitionen om at levere ualmindeligt gode IT-løsninger. Vi er ofte fordelt på tværs af lokationer og landegrænser, men sammenholdet, den daglige sparring og det gode kollegaskab lever alligevel i bedste velgående. Det vil vi fortsat gerne værne om, så derfor søger vi dig, som er den fødte teamplayer. For os betyder det, at du i et samarbejde med andre støtter og hjælper dine kollegaer, du er anerkendende i din kommunikationsstil og holder fokus på muligheder frem for begrænsninger.
Vores Søsterånd, er sammen med vores værdier, definitionen på vores kultur. Du vil opleve, at vi værdsætter Søster-dyder som respekt, tillid og ærlighed og at vi ønsker at behandle alle i overensstemmelse med dette. Vi løfter i flok og du kan altid regne med en hjælpende hånd fra dine nye Søstre.
En af vores største opgaver i IT-afdelingen er at servicere hele organisationen, så derfor er det vigtigt, at du kan se dig selv i en rolle, hvor du lytter til brugernes behov og sætter en ære i at rådgive og levere god service til dem gennem dine gode samarbejds- og kommunikationsevner.
Praktiske oplysninger:
Arbejdssted: Åboulevarden 21, 8000 Aarhus C
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Opstart: Hurtigst muligt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ERP & Integration Manager, Brian Bryd Christiansen på mail: brian.christiansen@sostrenegrene.com
Vi ser frem til at høre fra dig
Upload venligst din ansøgning med tilhørende CV og eventuelle relevante dokumenter hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har de rette kandidater.
Bemærk venligst, at mailadressen udelukkende skal bruges til spørgsmål til jobbet, og at ansøgningspapirer skal uploades via vores rekrutteringssystem.