Project Manager

Location: 

Aarhus, DK, 8000

Category:  Project Management
Job Type:  Headquarter
Søstrene Grene søger en erfaren og dedikeret projektleder med interesse for retail og IT-projekter. Hvis du brænder for strategiske projekter og har en solid værktøjskasse inden for projektledelse, så er denne stilling måske noget for dig.
 
 
I denne rolle vil du arbejde tæt på strategien og være involveret i forretningsudviklende projekter. I første omgang vil du få ansvar for dele af vores SAP-program, som skal gå live næste år.
 
Som projektleder vil dine ansvarsområder omfatte:
 
  • Scoping, planlægning og styring af projektforløb, herunder beskrivelse af projektomfang, del-leverancer og mål
  • Koordinering og styring af projektressourcer for at sikre effektiv gennemførelse og opnåelse af projektets ønskede effekt
  • Identificering og håndtering af issues og risici gennem hele projektforløbet
  • Sikring af overgangen fra projektfase til driftsfase
  • Sikre at organisationen er klar til nye måder at arbejde på
 
 
Vi tilbyder 
Du bliver en del af vores Project Management Office, som er et passioneret team, hvor ambitioner og samarbejde er i højsædet. Vi har ansvaret for at drive alle strategiske projekter i Søstrene Grene i tæt samarbejde med forretningen. Hos Søstrene Grene får du et dynamisk arbejdsmiljø med plads til faglig og personlig udvikling. Vi støtter din vækst og udvikling, og du får fra første dag mulighed for at tage ansvar og sætte dit præg på både system og organisation. Vi tror på løbende sparring og frihed under ansvar som vejen til fælles succes.
 
 
 
Søstrene Grenes ånd
Hos Søstrene Grene stræber vi efter at røre folks hjerter gennem et unikt univers, der omfavner mangfoldighed, inklusion, og som skaber et imødekommende fællesskab for alle uanset køn, etnicitet, religion, handicap eller baggrund. Vi har en arbejdsplads, hvor alle bliver kaldt "Søster" uanset køn. Vi deler glæder, gør hinanden stærkere og griner sammen - dét kalder vi Søsterånd, og vi opfordrer på det varmeste alle til at søge og være med til at skabe en levende og rummelig arbejdsplads.
 
 
 
Din baggrund
For at være den rette kandidat ser vi gerne, at du har:
 
  • 1-3 års erfaring med projektledelse, gerne inden for retail og IT
  • Dokumenterede projektledelsesfærdigheder og erfaring med forretningsprocesser 
  • Evnen til at tage ledelse, arbejde selvstændigt og i team
  • Veludviklede kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
 
Du vil have kontakt med mange forskellige kolleger, så det er vigtigt, at du er en stærk repræsentant for vores Søsterånd, som handler om at hjælpe hinanden, udvise respekt og stå sammen om det, vi laver.

 

 

 

Der er mange gode grunde til at vælge Søstrene Grene

Hos os får du ikke kun en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring – vi prioriterer også det, der gør en forskel i hverdagen og skaber trivsel.

 

En vigtig del af den trivsel handler om fællesskab. Vi værner om det kollegiale sammenhold, som dyrkes både i de enkelte teams og på tværs af landegrænser og funktioner. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som arrangerer alt fra fredagsbar og foredrag til sportsaktiviteter.

 

Vores fysiske rammer spiller også en rolle. I vores nye, lyse lokaler midt i Aarhus kan du glæde dig til friskbrygget kaffe fra espressomaskinen og en af Danmarks bedste frokostordninger.

 

Og fordi balance er vigtig, tilbyder vi fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde, så arbejde og privatliv kan gå op i en højere enhed.

 
 
 
Praktiske oplysninger
Arbejdstid: 37 timer.
Arbejdssted: Åboulevarden 21, 8000 Aarhus.
Opstart og ansøgningsfrist: Hurtigst muligt - opstart senest 1. september.
 
Vi behandler indkomne ansøgninger løbende, og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når vi har den rette kandidat.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nana Harboe, Head of Strategy på nana.harboe@sostrenegrene.com.
 
Ansøgninger modtages kun gennem vores rekrutteringssystem.