Press & Communication Specialist - barselsvikariat

Location: 

Aarhus, DK, 8000

Category:  Communication & PR
Job Type:  Headquarter

Kan du pitche og skrive pressemeddelelser, der bliver udgivet og læst? Har du blik for at variere budskaber til både interne og eksterne kommunikationskanaler, og forstår du at udnytte LinkedIns mange muligheder?

 

Så er det måske dig, vi leder efter til et barselsvikariat i Søstrene Grenes Communication & PR-team. Vi er en virksomhed i vækst, hvor ansvarlighed og æstetik går hånd i hånd, og vores fornemmeste opgaver er at sikre en stærk og værdiskabende intern og ekstern kommunikation samt at udbrede kendskabet til Søstrene Grenes brand både ud mod nye og nuværende kunder og vores Søstre (det kalder vi hinanden uanset køn).

 

Du skal være med til at styrke Søstrene Grenes tilstedeværelse på det europæiske landkort. Vi har i dag over 350 butikker fordelt på 17 markeder. Vores ambition er at udvide til endnu flere markeder i 2026 og nå op på 500 butikker inden 2027.

Derfor leder vi efter en ny Søster, som kan koordinere og udføre PR-indsatser i forbindelse med åbninger af nye butikker. Dette indebærer at forfatte pressemeddelelser på både dansk og engelsk samt koordinere indsatsen med lokale PR-bureauer på flere markeder. Det kan være interviews, PR-events mv. Vi lægger stor vægt på, at du har erfaring med PR-arbejde i en international virksomhed og kan begå dig lige så godt på engelsk som på dansk.

 

Opgaven indbefatter også tæt samarbejde og koordinering med flere afdelinger på tværs af Søstrene Grene, så du skal være glad for og vant til at arbejde med forskellige stakeholders i en stor organisation.

 

Andre primære opgaver vil være:

  • Tage lead på LinkedIn: du skal både kunne lave opslag, engagere vores følgere og rådgive andre Søstre i alle virksomhedens lag om kommunikationsstil og fokus. Du skal koordinere contentplanen i tæt samarbejde med vores People & Culture-afdeling, samt være nysgerrig på LinkedIn som platform. Her er det også en stor fordel, hvis du har erfaring med Canva og videoredigering.
  • Være med til at drive vores partnerskab med PlanBørnefonden: dette indebærer både PR-indsatser, intern aktivering og koordinering med PlanBørnefonden og andre stakeholders i organisationen. Samarbejdet kan også indebære influent-indsatser på tværs af vores hovedmarkeder, så det vil også være en fordel, hvis du har erfaring med dette.
  • Sikre en stærk integration mellem vores interne og eksterne kanaler: du skal bidrage til at sørge for, at de gode PR-historier fortælles internt, og omvendt at de gode interne fortællinger konverteres til employer branding-tekster. Derudover skal du støtte op om vores corporate PR-strategi, og derfor vil det også være en fordel, hvis du har indsigt i mediebranchen og gerne journalistisk erfaring.
  • Håndtering af diverse presse- og sponsorhenvendelser: du skal være med til at vurdere, hvor det giver mening for Søstrene Grene at bidrage både i Danmark og internationalt.

 

Vi forestiller os om dig:

  • At du har erfaring med PR og pressearbejde gerne fra en større organisation, og at du kan begå dig i en international kontekst. Det er også et plus, hvis du har journalistisk erfaring.
  • At du kan skære et budskab til, så det ikke blot er relevant for dine Søstre, men også for omverdenen, og at du formår at positionere Søstrene Grene både som corporate brand og employer brand.
  • At du mestrer både dansk og engelsk på højt niveau.
  • At du er en holdspiller, der er vant til at løfte i flok, men som også tør udfordre ”plejer” og tænke nyt – som en ægte Søster.
  • Det er desuden en fordel, hvis du har indsigt i influencermarketing, Canva og videoredigering målrettet LinkedIn.

 

Om Søstrene Grenes ånd

Hos Søstrene Grene stræber vi efter at røre folks hjerter gennem et unikt univers, der omfavner mangfoldighed, inklusion, og som skaber et imødekommende fællesskab for alle uanset køn, etnicitet, religion, handicap eller baggrund. 

Vi har en arbejdsplads, hvor alle bliver kaldt "Søster" uanset køn. Vi deler glæder, gør hinanden stærkere og griner sammen - dét kalder vi Søsterånd, og vi opfordrer på det varmeste alle til at søge og være med til at skabe en levende og rummelig arbejdsplads.

 

Der er mange gode grunde til at vælge Søstrene Grene

Hos os får du ikke kun en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring – vi prioriterer også det, der gør en forskel i hverdagen og skaber trivsel.

En vigtig del af den trivsel handler om fællesskab. Vi værner om det kollegiale sammenhold, som dyrkes både i de enkelte teams og på tværs af landegrænser og funktioner. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som arrangerer alt fra fredagsbar og foredrag til sportsaktiviteter.

 

Vores fysiske rammer spiller også en rolle. I vores nye, lyse lokaler midt i Aarhus kan du glæde dig til friskbrygget kaffe fra espressomaskinen og en af Danmarks bedste frokostordninger. Og fordi balance er vigtig, tilbyder vi fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde, så arbejde og privatliv kan gå op i en højere enhed.

 

 

Praktiske oplysninger

Arbejdssted: Åboulevarden 21, 8000 Aarhus C med mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen

Start: 1. december 2025

Arbejdstid: 37 timer om ugen

Varighed: Stillingen er et barselsvikariat på ca. 12 måneder

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Communication Partner, Tijana Krstic: tijana.krstic@sostrenegrene.com

Er du klar til næste skridt i din karriere?

Så upload din ansøgning med tilhørende CV.  Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi afholder samtaler løbende, og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har den rette kandidat.