Piccoline/Piccolo
Aarhus, DK, 8000
Brænder du for at holde orden, er du altid klar på at give en hånd med, og ønsker du at få indblik i hverdagen i en indkøbsafdeling?
En del af vores indkøbsafdeling
Som Piccolo/Piccoline hos os vil du blive en del af en samlet indkøbsafdeling på over 30 Søstre. Vi er inddelt i 3 teams; Creativity, Home & Food, som dækker forskellige kategorier inden for blandt andet interiør, køkken, hobby, party. Vores fornemmeste opgave er sikre de rette produkter i den rette kvalitet til den rette pris på det rette tidspunkt – alt sammen i tråd med Anna & Claras vidunderlige univers. Du vil blive en del af et team, hvor vi løfter i flok, og hvor samarbejde og Søsterånd har stor værdi.
Dine daglige opgaver vil variere fra dag til dag og vil blandt andet omfatte:
- Diverse daglige ad hoc-opgaver
- Håndtering af prøver
- Leverandørkontakt
- Oprydning og organisering af prøverum
- Supportere ved behandling af data i vores indkøbssystem
- Afhente prøver på lager og i fotostudiet efter behov
- Oprydning i afdelingen og køkkenet
- Åbne og fordele pakker
Imødekommende og frisk på at tage fat
Som person er du omhyggelig og det er naturligt for dig at hjælpe andre. Du evner at være selvmotiverende og bidrage til det gode humør i hverdagen. Derfor ser vi dig også som en imødekommende, positiv og udadvendt person, der ikke er bange for at tage fat.
Der vil indimellem være køreture til vores lagre og derfor skal du have kørekort og en fleksibel holdning til at dagene kan være forskellige. Det er herudover et krav, at du har kendskab til Microsoft Office pakken.
Om Søstrene Grenes Ånd
Hos Søstrene Grene stræber vi efter at røre folks hjerter gennem et unikt univers, der omfavner mangfoldighed og inklusion og skaber et imødekommende fællesskab for alle uanset køn, etnicitet, religion, handicap eller baggrund.
Vi har en arbejdsplads, hvor alle bliver kaldt "Søster" uanset køn. Vi deler glæder, gør hinanden stærkere og griner sammen. Dét kalder vi Søsterånd, og vi opfordrer på det varmeste alle til at søge og være med til at skabe en levende og rummelig arbejdsplads.
Der er mange gode grunde til at vælge Søstrene Grene
Hos os får du ikke kun en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring – vi prioriterer også det, der gør en forskel i hverdagen og skaber trivsel.
En vigtig del af den trivsel handler om fællesskab. Vi værner om det kollegiale sammenhold, som dyrkes både i de enkelte teams og på tværs af landegrænser og funktioner. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som arrangerer alt fra fredagsbar og foredrag til sportsaktiviteter.
Vores fysiske rammer spiller også en rolle. I vores nye, lyse lokaler midt i Aarhus kan du glæde dig til friskbrygget kaffe fra espressomaskinen og en af Danmarks bedste frokostordninger.
Praktiske oplysninger
Stillingen er tidsbegrænset indtil juni 2027 og vi prioriterer kandidater, der kan arbejde perioden ud.
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Åboulevarden 21, 8000 Aarhus C
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Hyllested Winther på mail: dorthe.hyllested@sostrenegrene.com.
Vi ser frem til at høre fra dig
Venligst upload din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har den rette kandidat.
Bemærk venligst, at mailadressen udelukkende skal bruges til spørgsmål til jobbet, og at ansøgningspapirer skal uploades via vores rekrutteringssystem.