Indkøber (barselsvikariat)

Location: 

Aarhus, DK, 8000

Category:  Buying
Job Type:  Headquarter

Er du en erfaren indkøber, der drives af at udvikle produktkategorier såvel som samarbejdet med leverandører? Er du optaget af at finde nye trends og finde de helt rigtige nye fund til vores kunder? Så kan det være dig, der får ansvaret for at udvikle vores produktlinjer inden for interiørkategorien. 

Bliv en del af vores indkøbsafdeling 
Vores indkøbsafdelingen er opdelt i to teams, Home og Creativity & Celebration, hvor du vil blive en del af førstnævnte. Det er teamets opgave at sikre, at vores stærke identitet, unikke produkter og forunderlige univers lever og fortsætter sin udvikling. Vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelingen og funktioner for at sikre de rette produkter i den rette kvalitet til den rette pris. Derudover bliver du en del af vores samlede produktafdeling som består af både Indkøb og Design og i alt ca. 40 Søstre (Det kalder vi hinanden uanset køn)

Produktudvikling, leverandørsamarbejde og prisforhandling
I dette vikariat skal du i samarbejde med dine Søstre drive varekategorien interiør med fokus på at udvikle den og skabe vækst for kategorien. Det er din opgave at fortsætte den positive udvikling, sikre det mest optimale indkøb og vareflow igennem vores værdikæde og bruge din analytiske sans til at udvikle og justere indkøbsprocessen. 

Med reference til vores Buying Manager, skal du selvstændigt drive underkategorier indenfor kategorien interiør.

Dine primære arbejdsopgaver vil således indbefatte:

  • Drift, udvikling og vedligeholdelse af produktsortiment
  • Prisforhandling, sourcing og samarbejde med leverandører
  • Analysere data for at opnå målsætninger indenfor bl.a. omsætning, indtjening og lagerbeholdning
  • Sikre et godt samarbejde med interne og eksterne stakeholders
  • Vedligeholde stamdata i interne systemer
  • Sikre og vedligeholde de rette certificeringer af produkter, produktsikkerhed og i det hele taget levere ind på vores ESG og ansvarlighedsmål
  • Håndtere claims
  • Deltage på relevante messer, inspirationsture samt leverandørbesøg

Interesse for og erfaring med de nyeste trends og tendenser
Du kommer med en stærk erfaring inden for indkøb og en selvstændig og struktureret tilgang til dine opgaver. Du lykkedes godt i stillingen, hvis du er god til at drive dine opgaver ansvarligt og samtidig søger sparringen på tværs af hele huset. Du har det fint med, at alle dage ikke er ens og tager selv fat i at løse de udfordringer, du møder på din vej. 

Vi søger en ny kollega der:

  • Har relevant uddannelse og minimum +3 års erfaring fra en indkøber stilling, hvor produktudvikling er en del af jobbet
  • Behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale
  • Har en analytisk tilgang til opgaverne, hvor det at bruge tal og data i indkøbsprocessen er naturligt
  • Er vant til at arbejde i forskellige IT systemer
  • Har en god energi og et stærkt drive for sine opgaver
  • Forstår vores værdier og ønsker at bidrage til vores stærke kultur, som vi kalder Søsterånd

Hvorfor vælge os?

Hos os får du ikke kun en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring – vi prioriterer også det, der gør en forskel i hverdagen og skaber trivsel.

En vigtig del af den trivsel handler om fællesskab. Vi værner om det kollegiale sammenhold, som dyrkes både i de enkelte teams og på tværs af landegrænser og funktioner. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som arrangerer alt fra fredagsbar og foredrag til sportsaktiviteter.

Vores fysiske rammer spiller også en rolle. I vores nye, lyse lokaler midt i Aarhus kan du glæde dig til friskbrygget kaffe fra espressomaskinen og en af Danmarks bedste frokostordninger.

Og fordi balance er vigtig, tilbyder vi fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde, så arbejde og privatliv kan gå op i en højere enhed.

Søstrene Grenes ånd

Hos Søstrene Grene stræber vi efter at røre folks hjerter gennem et unikt univers, der omfavner mangfoldighed, inklusion, og som skaber et imødekommende fællesskab for alle uanset køn, etnicitet, religion, handicap eller baggrund.  
Vi har en arbejdsplads, hvor alle bliver kaldt "Søster" uanset køn. Vi deler glæder, gør hinanden stærkere og griner sammen - dét kalder vi Søsterånd, og vi opfordrer på det varmeste alle til at søge og være med til at skabe en levende og rummelig arbejdsplads.

 

Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Anna og Claras Hus, Åboulevarden 21, 8000 Aarhus C
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: medio oktober/primo november

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maiken Blomstrand Hoffmann, Head of Buying, på mail: maiken.blomstrand@sostrenegrene.com.

Vi ser frem til at høre fra dig
Venligst upload din ansøgning med tilhørende CV. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at lukke annoncen, når vi har de rette kandidater.