Grafisk studentermedhjælper, Sustainability
Aarhus, DK, 8000
Er du struktureret, detaljeorienteret og ønsker du at blive klogere på, hvordan vi arbejder med emballage til vores mange produkter i Anna & Claras vidunderlige verden? Så har du nu muligheden for at få et lærerigt studiejob i en succesrig, international virksomhed.
Produktion af emballage til et væld af spændende produkter
Du vil blive en del af afdelingen Sustainability på 18 Søstre, som sætter en ære i at sørge for, at vores produkter er sikre at sætte på markedet. Hos Søstrene Grene har vi mange forskellige produkter, der ofte kræver en specifik mærkning, certificering og tekst. Denne information skal formidles videre til kunden på vores forskellige typer af produktemballage. Dette tager vi os af i Packaging-teamet (som er en del af Sustainability), og som grafisk studentermedhjælper i Packaging vil dine primære arbejdsopgaver derfor være:
- Opsætning af produktemballage som f.eks. hangtags, header cards,
paper belts, carelabels mm. - Opsætning af prisstickers
- Diverse grafiske ad-hoc opgaver
- Hjælp med udarbejdelse af guidelines, opdatering af templates, biblioteker og lign.
Faglig baggund og profil
Vi forestiller os, at du er i gang med en bachelor på Universitetet/BSS inden for kommunikation, IT, marketing eller lignende, hvor du har fleksibiliteten til at have et studiejob med faste ugentlige timer ved siden af studiet. Du kommer til at arbejde meget i Adobe InDesign, så kendskab til programmet og/eller Adobe Illustrator er en fordel men ikke et krav. Du skal have en naturlig interesse - og gerne også flair - for grafisk arbejde og typografi. Du skal desuden kunne kommunikere ubesværet på dansk og engelsk. Det er også vigtigt, at du er kvalitetsbevidst og god til at stave og spotte fejl i tekst og grafik.
Grundig, imødekommende og struktureret
Du nyder at arbejde selvstændigt og struktureret og trives med til tider rutineprægede opgaver. Det er vigtigt, at du er kvalitetsbevidst i dit arbejde, så vi sikrer korrekt mærkning på vores produkter. Samtidig er du imødekommende, har en positiv indstilling og et stort gå-må-mod. Vi vægter godt samarbejde og Søsterånd utroligt højt, og det er afgørende, at du kan se dig selv blive en del af Anna & Claras vidunderlige univers.
Om Søstrene Grenes ånd
Hos Søstrene Grene stræber vi efter at røre folks hjerter gennem et unikt univers, der omfavner mangfoldighed, inklusion, og som skaber et imødekommende fællesskab for alle uanset køn, etnicitet, religion, handicap eller baggrund.
Vi har en arbejdsplads, hvor alle bliver kaldt "Søster" uanset køn. Vi deler glæder, gør hinanden stærkere og griner sammen - dét kalder vi Søsterånd, og vi opfordrer på det varmeste alle til at søge og være med til at skabe en levende og rummelig arbejdsplads.
Praktisk information
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 16. september eller snarest muligt
Arbejdssted: Åboulevarden 21, 8000 Aarhus C
Timer: 10-15 timer om ugen
Vi ser frem til at høre fra dig
Upload venligst din ansøgning med tilhørende CV. Vi afholder samtaler løbende, og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Packaging Manager, Mette Leicht Rohde på mette.leicht@sostrenegrene.com.
Bemærk venligst, at mailadressen udelukkende skal bruges til spørgsmål til jobbet, og at ansøgninger skal uploades via vores rekrutteringssystem.