E-mail Marketing praktikant efterår 2025
Aarhus, DK, 8000
Er du struktureret og har en stor interesse for digital markedsføring? Så kan denne praktikplads være noget for dig!
Bliv en del af Team Media & Performance
Som e-mail marketing praktikant i Team Media & Performance teamet bliver du en del af en digital afdeling, der arbejder med både synlighed og resultater via e-mail kanalen. Teamet er en del af en større dynamisk afdeling med 5 teams, og du vil få din daglige gang i Team Media & Performance.
Dine primære opgaver vil være:
- Udarbejde og udsende vores ugentlige nyhedsbreve på tværs af 16 markeder
- Udarbejde og udsende SMS og App push beskeder
- Bidrage til kampagneplanlægning og opsætning af aktiviteter, fx ved butiksåbninger
- Optimere automatiseringer i e-mailsystemet
- Udføre A/B-splittest for at forbedre performance
- Måle effekten af e-mail marketing og rapportere resultater
- Samarbejde tæt med marketingteamet for at nå fælles mål og KPI'er
- Diverse ad-hoc opgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er studerende med en stor interesse for digital markedsføring og e-handel, og at du er på udkig efter en praktikplads, hvor du kan få hands-on erfaring. Måske studerer du inden for markedsføring, e-handel eller digital marketing, men vigtigst af alt er din passion for at lære og udvikle dig inden for faget.
Som person er du ambitiøs, struktureret og har et stort drive. Du er glad for at arbejde i teams, men er også i stand til at tage ansvar for dine egne opgaver og lære hurtigt. Vores digitale afdeling er i konstant udvikling, og vi leder derfor efter en praktikant, der er nysgerrig og har en stærk interesse for at udforske nye digitale muligheder.
Kendskab til e-mail marketingværktøjer, fx Salesforce, er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for, at du får den nødvendige oplæring.
Hvad kan du forvente af os?
- Et struktureret praktikforløb med adgang til dygtige specialister
- Varierede opgaver, så du får indblik i flere områder af digital marketing
- Mulighed for både at udvikle dine faglige kompetencer og finde ud af, hvor din passion inden for digital marketing ligger
Som praktikant hos os bliver du en del af vores ”student community”, som er designet til at styrke sammenholdet og læringen på tværs af studerende i hele vores organisation. Du får en Storesøster som mentor, og der vil være både sociale og faglige arrangementer undervejs.
Praktiske oplysninger
Arbejdsplads: Aarhus C
Tiltrædelse: August 2025
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Frederik Damgård Andersen på mail: frederik.damgaard@sostrenegrene.com.
Vi ser frem til at høre fra dig
Upload venligst din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har den rette kandidat.
Bemærk venligst, at mailadressen udelukkende skal bruges til spørgsmål til jobbet, og at ansøgningspapirer skal uploades via vores rekrutteringssystem.