Digital Experiences & Customer Insights praktikant til foråret 2025

Location: 

Aarhus, DK, 8000

Category:  Brand & Digitalisation
Job Type:  Headquarter

Brænder du for e-commerce og livsstilsindhold, har en skarp visuel sans, og vil du i forbindelse med dit studie have muligheden for at få erhvervsrelevant erfaring om arbejdet med digitale platforme i form af webshop og en inspirerende app i Anna & Claras vidunderlige verden?  
 

En del af vores Digital Experiences & Customer Insights team  
Som praktikant hos os vil du blive en del af en større Brand & Digitalisation afdeling på i alt 59 søstre – som vi kalder hinanden uanset køn. Du vil have din base i Digital Experiences & Customer Insights teamet, hvor vi er 12 søstre.   

 

Du vil primært være med til at redigere, koordinere og opdatere indhold på vores digitale platforme. Derudover vil du have mulighed for at indsamle og dykke ned i indsigter om vores kunder, som du kan være med til at omsætte til gode kundeoplevelser. Mere specifikt vil dine opgaver være at:   
  

  • Redigere digitalt indhold – herunder opsætning af landingssider, sprogversionering og opdateringer til både web og app  

  • Koordinere og opsætte nyt content såsom DIY-projekter, gallerier, interviews m.m.  

  • Research af tidens trends og tendenser   

  • Indsamle indsigter om vores kunder   

  • Evaluering af performance på sitet  

  • Ad hoc-opgaver i relation til vores digitale platforme   
      

Derudover vil der være mulighed for at præge dine opgaver ud fra egne interesser og kompetencer.  
 

Som praktikant hos os bliver du en del af vores ”student community,” som har til formål at styrke læring og sammenholdet for studerende på tværs af hele HQ. Helt konkret betyder det, at du vil få en Storesøster, som er din mentor gennem dit praktikforløb, at der bliver udarbejdet en kompetenceplan mellem dig og din leder, og at der vil blive arrangeret både sociale og faglige arrangementer for jer.  
 

Studerende med et visuelt øje og interesse for livsstilsindhold  
Du har et digitalt mindset og har mod på at lære en masse om e-commerce, kreativt content, performance og mest af alt har du et stort gå-på-mod.  

Et grundlæggende kendskab til den digitale verden vil naturligvis være en fordel, men du vil blive oplært i de systemer vi bruger.   

Vi vægter dit drive og din personlige interesse for området over din eventuelle erfaring. Det afgørende er, at du brænder for at blive en del af Anna og Claras vidunderlige verden og kan se dig selv i et team, hvor opgaverne er forskelligartede, og hvor der altid er plads til grin og gode snakke.  
 

Praktiske oplysninger  
Arbejdssted: Aarhus C  
Tiltrædelse: Primo januar  
Praktikperiodens opstart afhænger af dine muligheder, men vi forestiller os en opstart primo januar og 4-6 måneder frem.  

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria Ejs på mail: maria.ejs@sostrenegrene.com eller Mads Kistrup på mail: mads.kistrup@sostrenegrene.com   

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Upload venligst din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har den rette kandidat.  
  
Bemærk venligst, at mailadressen udelukkende skal bruges til spørgsmål til jobbet, og at ansøgningspapirer skal uploades via vores rekrutteringssystem.