Demand Planner

Location: 

Aarhus, DK, 8000

Category:  Master Planning
Job Type:  Headquarter

Er du analytisk, talstærk og skarp inden for planlægning? Og vil du med på vores vækstrejse, hvor du som nøgleperson skal være med til at samarbejde på tværs af værdikæden i Søstrene Grene. Lige fra tæt daglig dialog med indkøb til centralt bindeled ud til butikkerne i Europa.

 

En del af vores Master Planning team
Som Demand Planner hos os bliver du ansat i vores Master Planning afdeling på i alt 20 Søstre. Du vil referere til vores Demand Planning Manager, hvor du bliver en del af et vækstende Demand Planning team på 3 Søstre, som sikrer den optimale planlægning af vores basissortiment (Stock-varer) igennem hele værdikæden. 

Vi er netop nu i gang med at tage det næste step på Søstrene Grenes vækstrejse, hvor vi i løbet af 2025 åbner vores andet centrallager, som skal servicere butikkerne rundt i Europa. Til dette søger vi en person, som kan være med til at planlægge vareflowet fra vores leverandører til vores 2 centrallagre i henholdsvis Danmark og Holland. 

 

Ansvar for forecast og disponering af lagerførende varer ud til vores 320+ butikker
Vi søger en analytisk og talstærk Søster med et struktureret mindset til en stilling som Demand Planner, hvor du får ansvaret for supplering og indkøb af vores lagerførende varer ud til vores 320+ butikker.

I jobbet vil du få et stort ansvar for forecast og løbende drift på vores stock-varer, og sikre vi altid har de rigtige varer i de rette mængder til den rette tid på lager.

Dine primære arbejdsopgaver er at:

  • Sørge for optimal planlægning samt forecasting på Søstrene Grenes stock sortiment
  • Sikre rette lagerniveau på lagrene i Danmark og Holland
  • Samarbejde med indkøb på vores stock sortiment
  • Optimere nuværende Demand Planning løsning
  • Arbejde tæt sammen med vores butikker for at sikre optimal drift
  • Løbende dialog med resten af afdelingen og organisationen for at sikre samarbejdet gennem hele værdikæden

Struktureret, systemstærk og analytisk
Vi forestiller os, at du har afsluttet en bachelor eller anden akademisk uddannelse inden for Supply Chain Management eller lignede. Det er også en fordel, hvis du har erfaring inden for planlægning samt retail branchen. For at lykkes i jobbet, at det vigtigt, at du er struktureret, systemstærk og god til at arbejde med en bred vifte af data. Derudover er det vigtigt, at du har:

  • Stærke kompetencer i Microsoft Office og superbruger i Excel er en nødvendighed
  • Gode kommunikationsfærdigheder og en analytisk tankegang
  • Flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale

Du vil blive en del af en afdeling hvor der er fokus på selvstændighed samt en bred kontaktflade i organisationen. Du skal derfor kunne trives med at have løbende kontakt til blandt andet vores indkøbsafdeling. Samtidig med at du skal kunne bevare overblikket, din struktur og dit analytiske fokus, når du skal sikre et optimalt vareflow på en bred vifte af kategorier.

 

 

 

Praktiske oplysninger

Arbejdssted: Primære arbejdssted er Åboulevarden 21, Aarhus C.  

Arbejdstid: 37 timer, fuldtidsstilling

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Samtaler: Vi afholder samtaler løbende, og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har den rette kandidat.

 

Vi ser frem til at høre fra dig
Venligst upload din ansøgning med tilhørende CV på nedenstående link ”Ansøg”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christopher Koch, Demand Planning Manager på mail: christopher.koch@sostrenegrene.com.