Intern, Packaging
Aarhus C, DK, 8000
Er du struktureret, detaljeorienteret og interesseret i grafisk arbejde, emballagedesign og produktkommunikation? Vil du omsætte teori til praksis og få erfaring med, hvordan emballage udvikles og produceres til tusindvis af produkter i Anna & Claras vidunderlige univers? Så er det måske dig, vi leder efter som praktikant til vores Packaging-team.
En del af vores team
Med reference til vores Packaging Manager bliver du en del af Packaging-teamet i Sustainability-afdelingen, som består af 20 engagerede søstre, som arbejder for at sikre, at vores produkter er sikre at sætte på markedet og at de lever op til gældende krav til mærkning og information på vores emballager.
Hos Søstrene Grene har vi et stort og varieret sortiment af produkter, som ofte kræver specifik mærkning, certificeringer og produktinformation. Denne information skal formidles korrekt og inspirerende til kunden gennem vores mange forskellige emballagetyper. Det er Packaging-teamets ansvar.
Som praktikant bliver du en integreret del af teamet og får mulighed for at arbejde tæt sammen med blandt andet Product Compliance, Design og Indkøb. Vi lægger vægt på, at du får ansvar og bliver involveret i de daglige opgaver, så du får et realistisk indblik i arbejdet med emballagefremstilling i en international detailvirksomhed.
Daglige arbejdsopgaver
Gennem dit praktikforløb får du mulighed for at omsætte din faglighed til praksis og opbygge erfaring med udvikling og produktion af emballage til et bredt udvalg af produkter.
Mere konkret vil du blandt andet blive involveret i:
- Opsætning og korrekturlæsning af produktemballage som hangtags, header cards, paper belts, care labels og lignende
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af prisstickers
- Udvikling af nye emballagetyper
- Opdatering og vedligeholdelse af emballageskabeloner, biblioteker og guidelines
- Koordinering med interne interessenter omkring emballage og mærkningskrav
- Assistere med udarbejdelse af guidelines, procedurer og arbejdsprocesser
- Bidrage til løbende optimering af arbejdsgange og processer
Vi sørger naturligvis for en grundig introduktion til vores systemer, processer og arbejdsopgaver, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.
Som person er du:
- Struktureret og detaljeorienteret
- Kvalitetsbevidst og grundig i dit arbejde
- Effektiv og god til at overholde deadlines
- God til at stave og spotte fejl i både tekst og grafik
- Selvstændig og ansvarlig
- Positiv, nysgerrig og lærevillig
- Flydende på dansk og engelsk i skrift og tale
Du trives med både kreative og rutineprægede opgaver og motiveres af at skabe struktur og god fremdrift i opgaverne uden at gå på kompromis med den høje kvalitet i arbejdet.
Om Søstrene Grenes Ånd
Hos Søstrene Grene stræber vi efter at røre folks hjerter gennem et unikt univers, der omfavner mangfoldighed og inklusion og skaber et imødekommende fællesskab for alle uanset køn, etnicitet, religion, handicap eller baggrund.
Vi har en arbejdsplads, hvor alle bliver kaldt "Søster" uanset køn. Vi deler glæder, gør hinanden stærkere og griner sammen. Dét kalder vi Søsterånd, og vi opfordrer på det varmeste alle til at søge og være med til at skabe en levende og rummelig arbejdsplads.
Det får du hos os
Som praktikant hos os bliver du en del af vores Student Community, som har til formål at styrke læring og sammenhold for studerende på tværs af hele HQ.
- Du får en Storesøster som mentor gennem dit praktikforløb
- Vi laver en kompetenceplan, der understøtter din faglige udvikling
- Du deltager i både sociale og faglige arrangementer for studerende og medarbejdere
- Du får praktisk erfaring med grafisk produktion, emballageudvikling, mærkningskrav og tværfagligt samarbejde
Kort sagt bliver du en del af et team med høj faglighed, stor hjælpsomhed og højt til loftet, hvor der både er plads til faglig udvikling, nye idéer og godt humør.
Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Åboulevarden 21, 8000 Aarhus C
Arbejdstid: 37 timer pr. uge
Opstart: Januar/Februar 2027 eller efter aftale
Varighed: Praktikforløbet skal være på minimum 4-5 sammenhængende måneder
Praktikken er ulønnet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Packaging Manager, Mette Leicht Rohde, på mail: mette.leicht@sostrenegrene.com.
Vil du være med til at skabe emballageløsninger til Anna & Claras vidunderlige univers?
Så upload din ansøgning med tilhørende CV. Vi glæder os til at høre fra dig. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.