Accounting Assistant
Aarhus, DK, 8000
Er du struktureret og servicemindet? Og har du lyst til at være med til at understøtte en familieejet og vækstorienteret virksomhed i rivende udvikling? Så har du muligheden nu.
Hos os får du en spændende hverdag som bogholder, hvor opgaverne er alsidige, og to dage ikke er ens.
Hvis du trives med nedenstående opgaver, så mangler vi dig.
- Bogføring af leverandørfakturaer
- Måneds- og årsafslutning af regnskaber inkl. udarbejdelse af afstemninger og dokumentation
- Diverse afstemninger, så som kreditorer, banker mv.
- Dialog med samarbejdspartnere/kollegaer/søstre på tværs af organisationen i ind- og udland
- Bogføring og opfølgning af rejseomkostninger
Vi søger en kollega/søster som:
- Har let til smil, grin og hygge
- Har et godt overblik og struktur, men med sans for detaljen
- Har minimum et par års erfaring fra lignende stilling
- Er imødekommende for forandringer og motiveret for at lære nyt
- Har erfaring med Navision/SAP, Excel samt andre IT-systemer er en fordel
- Har erfaring fra detailbranchen er en fordel
- Mestrer dansk og engelsk i skrift og tale
Du bliver en del af vores Accounting team
Som team er vi en ambitiøs, loyal og erfaren gruppe, som spænder bredt i både erfaring og alder. Vi brænder for det, vi laver, og vi sætter en ære i at gøre tingene korrekt og til tiden – også selvom hverdagen til tider kan være travl. I finansafdelingen er vi i alt 25 søstre (det kalder vi hinanden uanset køn), hvoraf 16 af dem sidder i Accounting teamet. Vi er dog så heldige, at vi alle sidder sammen, som er vigtigt i forhold til det daglige samarbejde, sparring og “Hygge” - som er en af vores værdier i Søstrene Grene.
Om Søstrene Grenes ånd
Hos Søstrene Grene stræber vi efter at røre folks hjerter gennem et unikt univers, der omfavner mangfoldighed, inklusion, og som skaber et imødekommende fællesskab for alle uanset køn, etnicitet, religion, handicap eller baggrund.
Vi har en arbejdsplads, hvor alle bliver kaldt "Søster" uanset køn. Vi deler glæder, gør hinanden stærkere og griner sammen - dét kalder vi Søsterånd, og vi opfordrer på det varmeste alle til at søge og være med til at skabe en levende og rummelig arbejdsplads.
Der er mange gode grunde til at vælge Søstrene Grene
Hos os får du ikke kun en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring – vi prioriterer også det, der gør en forskel i hverdagen og skaber trivsel.
En vigtig del af den trivsel handler om fællesskab. Vi værner om det kollegiale sammenhold, som dyrkes både i de enkelte teams og på tværs af landegrænser og funktioner. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som arrangerer alt fra fredagsbar og foredrag til sportsaktiviteter.
Vores fysiske rammer spiller også en rolle. I vores nye, lyse lokaler midt i Aarhus kan du glæde dig til friskbrygget kaffe fra espressomaskinen og en af Danmarks bedste frokostordninger. Og fordi balance er vigtig, tilbyder vi fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde, så arbejde og privatliv kan gå op i en højere enhed.
Praktiske oplysninger
Sted: Åboulevarden 21, 8000 Aarhus C.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse: Hurtigst muligt, aftales med den rette kandidat
Tid: Vi ser gerne at du kan arbejde fuldtid, men er også åbne overfor deltid.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Accounting Manager, Lisbeth Højmark på mail: lisbeth.hojmark@sostrenegrene.com.
Vi ser frem til at høre fra dig
Venligst upload din ansøgning med tilhørende CV. Vi afholder samtaler løbende, og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har den rette kandidat.