AI Team Lead til Søstrene Grenes AI Centre of Excellence

Location: 

Aarhus, DK, 8000

Category:  Master Planning
Job Type:  Headquarter

Har du lyst til at blive en del af vores AI Centre of Excellence og være med til at forme fremtidens AI hos Søstrene Grene? Som ny AI Team Lead hos Søstrene Grene får du en nøglerolle i at omsætte data og avancerede teknologier til konkrete løsninger, der skaber værdi for både kolleger og kunder på tværs af hele organisationen. 

 

Fra vores hovedkontor i hjertet af Aarhus kommer du til at arbejde tæt på forretningen, hvor AI er en central del af strategien. Du bliver den, der både kan gå i dybden teknisk og løfte blikket, sætte retning og være med til at definere, hvordan vi arbejder med AI nu og i fremtiden. Rollen kombinerer hands-on udvikling med teknisk lederskab, og du får ansvar for både arkitektur, kvalitet og eksekvering. 

 

 

Bliv en del af vores AI Centre of Excellence

Du bliver en vigtig del af vores AI Centre of Excellence, som er en del af Data & Analytics sammen med BI og Master Data. Vi arbejder i korte, fokuserede sprints tæt sammen med forretningen. Det betyder, at du får en hverdag, hvor ingen uger er ens, og hvor du hurtigt kan se effekten af det, du er med til at bygge. Vi arbejder eksperimenterende og praksisnært, men med høj faglighed og et stærkt fokus på at få løsningerne hele vejen i produktion, så de skaber reel værdi. 

 

Som AI Team Lead bliver du sparringspartner for dine Søstre i AI-teamet og en central teknisk stemme i samarbejdet på tværs af Data & Analytics og resten af organisationen. 

 

 

Din rolle

Som AI Team Lead får du en rolle, hvor du både er teknisk frontløber og drivkraft for, at vores AI-initiativer lykkes og bliver forankret i forretningen. AI er højt på agendaen i organisationen, og du får stor medindflydelse på at sætte retning og drive AI-initiativer fremad. 

 

Dine vigtigste ansvarsområder bliver bl.a.:

 

  • Drive og understøtte AI-projekter på tværs af organisationen
  • Sætte retning for AI-arkitektur og tekniske beslutninger
  • Facilitere planlægning og eksekvering af AI-initiativer
  • Designe og implementere end-to-end AI-løsninger i produktion, herunder udvikling af Python-baserede services, LLM-flows, integrationer og deployments i produktionsmiljøer
  • Scope og kvalificere nye AI-projekter
  • 1:1 sparring og faglig udvikling med AI Data Scientists 
  • Samarbejde tæt på tværs af teams og organisationen
  • Bidrage til kontinuerlig forbedring af vores AI-arbejdsmetoder, processer og best practices. 

 

 

Din profil

Du har erfaring med at bringe AI-løsninger fra ide til produktion. Du har en energisk og proaktiv tilgang, stærke kommunikationsevner og forstår at oversætte teknisk kompleksitet til konkrete muligheder og beslutningsgrundlag. Du trives med ufuldstændige krav og høj autonomi og kan hurtigt sætte dig ind i nye teknologier og metoder. 

 

Du har flere års erfaring med flere af følgende teknologier:

 

  • Softwareudvikling (full-stack) herunder Python, React, SQL, Docker, Azure Cloud og opbygning af infrastruktur samt generel forståelse for API’er.
  • AI og Large Language Models (LLMs).
  • GenAI frameworks (OpenAI Agents, PydanticAI, el.lign.).
  • Vektordatabaser og retrieval (Azure AI Search el.lign.).
  • Git og CI/CD (Azure DevOps, GitHub).

 

Du behøver ikke være ekspert i det hele – men du har en stærk interesse for AI og solid praktisk erfaring med AI-kodningsværktøjer. 

 

 

Om Søstrene Grenes Ånd

Hos Søstrene Grene stræber vi efter at røre folks hjerter gennem et unikt univers, der omfavner mangfoldighed og inklusion og skaber et imødekommende fællesskab for alle uanset køn, etnicitet, religion, handicap eller baggrund.

 

Vi har en arbejdsplads, hvor alle bliver kaldt "Søster" uanset køn. Vi deler glæder, gør hinanden stærkere og griner sammen. Dét kalder vi Søsterånd, og vi opfordrer på det varmeste alle til at søge og være med til at skabe en levende og rummelig arbejdsplads.

 

 

Der er mange gode grunde til at vælge Søstrene Grene

Hos os får du ikke kun en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring – vi prioriterer også det, der gør en forskel i hverdagen og skaber trivsel.

 

En vigtig del af den trivsel handler om fællesskab. Vi værner om det kollegiale sammenhold, som dyrkes både i de enkelte teams og på tværs af landegrænser og funktioner. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som arrangerer alt fra fredagsbar og foredrag til sportsaktiviteter.

 

Vores fysiske rammer spiller også en rolle. I vores nye, lyse lokaler midt i Aarhus kan du glæde dig til friskbrygget kaffe fra espressomaskinen og en af Danmarks bedste frokostordninger. Og fordi balance er vigtig, tilbyder vi fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde, så arbejde og privatliv kan gå op i en højere enhed.

 

 

Praktiske oplysninger

Arbejdssted: Aaboulevarden 21, 8000 Aarhus C

Arbejdstid: 37 timer om ugen

Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Data & Analytics Manager, Mikkel Hyldig: mikkel.hyldig@sostrenegrene.com eller AI Data Scientist, Nicolai Grene: nicolai.grene@sostrenegrene.com

 

Vi glæder os til at høre fra dig!